Møns Skytteforening

Alt dette der er skrevet her er baseret på og direkte afskrift af kladden til en række artikler der har været bragt i Mønsbladet

Skrevet af Hans Christian Andersen i årene 1971 til 1973 på baggrund af gamle protokoller fra Møns Skytteforening. Protokollerne er i dag på Møns museum sammen med Møns skytte gymnastik og idrætsforenings fane.

Hans Christian Andersen Var redaktør på Mønsbladet og underskrev sig altid som ”Kim”.

Der er en række artikler:

Skyttebevægelsen på Møn startede for 110 år siden

Møns Skytteforening

Skytteforeningen

Marienborg Skytteforening i erindringer fra Peter Larsen

Møns Skytteforening i erindringer fra Peter Larsen

Laurits Nielsen

Ingen skydning på Marienborg mere af P. H. Madsen

Karsten Larsen

Skyttebevægelsen på Møn Startede for 110 år siden

Skyttebevægelsen på Møn har før været emne for nogle artikler her i Mønbladet. Disse var nærmest baseret på optegnelser af afdøde gdr. P. Larsen Rødinge, der i 11 år var formand for skytteforeningen, men jeg er kommet i besiddelse af en kort afskrift af Møns Skytteforenings forhalingsprotokol og vil prøve at uddybe emnet lidt, selv om der kan forekomme gentagelser af det før skrevne

Skytteforeningerne på Møn har sin rod på Marienborg, idet Marienborg Riffelskytteforening blev stiftet D 10/3-1861 og således nu har 110 års fødselsdag. Det var godsejer Tutein, der var hovedmanden i det hele i dette og det følgende år, og i 1863 deltog 50 skytter i skydningen. Foreningen er ikke stiftet udelukkende for sportens skyld, men sikkert mere af militære hensyn. Det var jo lige før 1864, da skydning på bane måtte indstilles, og mange af skytterne måtte af sted til en alvorlig kampplads.

I 1865 kom foreningsarbejdet i gang igen, og Fanefjord kom med. Der var skydning ved ”præstebjerg”, hvor skovrider Petersen ledede skydningen.

I 1866 er det at Møn Skytteforening træder ind i billedet. Det første møde, der omtales i foreningsprotokol er dateret 26-9-66, og det er muligt, der ikke er skrevet noget før, da det hele dirigeredes fra Marienborg. Ved dette møde oplyses det at der var et underskud på regnskabet på 10 Rigsdaler, så man lånte 200 Rigsdaler. For at holde en værdig skyttefest. De 100 Rigsdaler skulle være til præmier, deraf de 50 til 2 rifler. Desuden havde Kaptajn Clausen, Stege skænket 1 riffel og foreningen 1 jagtriffel, så der regnedes med 20 præmier i alt. Festen skulle være søndag den 14,. Eller hvis autoriteterne forbød at holde det om søndagen, da om mandagen. Festmåltidet skulle afholdes i den gamle Hollænderibygning ved Marienborg, hvor høker Lars Jacobsen skulle være vært. Det kostede 4 Mark lig med 1,33 Kr. at deltage i spisningen, der bestod af steg, kage, øl og snaps, samt smør og ost. Ønskedes det, kunne det fås snaps til forret, men mod ekstrabetaling, og det samme gjaldt vin til maden. Medlemmerne måttetage en dame med til ballet, men spisningen var kun for mandfolk. Her måtte damerne ikke være med. Det var Erhard Tutein, godsejer Tuteins søn, der var formand, og godsforvalter Hansen, Marienborg var regnskabsfører, så tilknytningen til Marienborg var stadig i orden.

17. marts 1867 holdes møde i ridehuset ved Damsholte kirke. Huset var lige blevet bygget, væsentligt af Marienborg, og det var beregnet til forskelligt blandt andet den ene stue til lighus, medens sognerådet havde lokale i den anden, og lige året før havde indviet den til dette brug.

Ved dette møde af skytteforeningen vedtages det at optage de østre kredse på møn i foreningen. Den omfattede i forvejen fra 1866 4 kredse: Damsholte, Fanefjord, Stege Landsogn og Stege By. I Stege Landsogn var der både en søndre og en nordre kreds. Det vedtoges at skytterne skulle anskaffe skyttehuer efter model angivet af foreningen.

Kredsformændene, bestyrelse og befalingsmændene fik en sølvsnor om huen og formanden 2 sølvsnore.

I 1862 holdtes generalforsamling hos konditor Muusfeldt i Stege. Regnskabet var averteret, og der var mødt 100 Medlemmer. Medlemmerne deltes i en ældre og yngre afdeling, og de ældre blev nu fritaget for eksercits og militære øvelser, og en løjtnant Lemvigh skulle lede disse øvelser for de yngres vedkommende.

Erhard Tutein var formand, men i juni 68 meddelte hofjægermester Tutein at hans søn var bortrejst, og han overtog hvervet i stedet. Foreningen godkendte denne lidt egenmægtige overtagelse af formandshvervet, men økonomisk var det fordelagtigt, idet Tutein straks lukkede tegnebogen op og gav et ekstrabidrag på 200 rigsdaler. Det var kærkomment, da foreningen stadig måtte låne for at klare dagen og vejen.

Ved generalforsamlingen 1869 afholdt på Stege Rådhus fik Tutein endelig bekræftelse på at han var formand.

Sønnen Erhard havde ellers lige haft en glansperiode i sognet. Han var valgt ind i sognerådet i december 66, valget til formand her i januar 67 med 6 af sognerådets 7 stemmer, men allerede i juli glider han ud igen og rejser væk. Mulig af glæde over sønnens indtræden i rådet stiftede Tutein 2 dage efter Det Tuteinske legat.

Møn Skytteforening

Ved generalforsamlingen i 1869 i Møns Skytteforening blev medlemmerne del i 4 klasser. De tre første klasser var skytterne, der skulle betale hver 6 mark årligt i kontingent, men så fik 30 skud gratis. Fjerde klasse var bidragsyderne, der betalte hver 3 mark. Højskoleforstander løjtnant Bojsen blev valgt til befalingsmand. Han holdtet foredrag om foreningens mål.

Senere samme år i august fastsattes den årlige skyttefest. Der sparedes ikke på musikken idet der beregnedes 8 musikere til en udgift af 40 rigsdaler. Entreen til festen var 1 mark – 33 øre for herrer og 8 skilling – 16 øre for damer. Ved spisningen betalte en herre 3 mark og en dame 2 mark, så nu ser det ud til at damerne er gode nok til at være med ved bordet og ikke blot til at danse med bagefter. Det kan jo være at de har sagt: Skal vi være med i legen, vil vi også have del i stegen.

Tutein med igen

Nu var, som omtalt før, Tutein valgt til formand igen og fik lov at spille en rolle, hvad han helst ville. Han mødte dog sjældent til generalforsamlingen, for han havde jo sin godsforvalter til at træde i sit sted både her og andre steder. Godsforvalter Hansen ordnede gennem 14 år alt foreningens regnskab, første skydebogen og ordnede alt andet hvad der var at gøre, men Tutein var topfiguren ved festerne på Marienborg. Det var også godt at have Tutein med økonomisk set, for han var ikke bange for at give en ekstraskærv, når de tiltrængtes. Godsforvalteren skal engang have udtalt, at det koster Tutein 1200 kr. årligt at være formand.

Nu gik arbejdet sin rolige gang. Den 10-9-70 holdes møde for at bestemme præmieskydning. Man vedtog at stryge spisningen ved denne lejlighed og nøjes med dans i hollænderibygningen ved Marienborg. Nu bugnede kassen af penge, idet der var 1130 rigsdaler i den, men det syntes man var for meget at ligge med, så de 800 blev sat ind Møns Sparekasse, hvor for resten Tutein også var en af de førende mænd. Men var blevet økonomisk nu og indhentede 2 tilbud på musik, og man valgte L. P. Poulsen, dog skulle han spørges om han ikke ville nøjes med 22 rigsdaler til sin 8 musikere. Ville han ikke det var man dog villig til at give 24.

Jeg har før skrevet at der var to kredse i landsognet, men har opdaget at det først var i 1871 at denne deling skete.

Spisning ved festen blev som nævnt strøget ved festen i 70, men den ville man alligevel ikke undvære og blev ved det gamle igen ved festerne. Tutein genvælges hvert år og han sørgede for at der skete noget i foreningen. I 1869 var Københavns Skytteforening herover og Marienborg sørgede for indkvartering, og i 1871 var skytteforeningen herfra til gengæld i København. Tutein advarede skytterne, da de rejste, mod piger og vin, ”for så blev hånden usikker” sagde han. Mønboerne tabte i skydning, men om det var pigerne, vinen eller noget helt andet, der havde skylden, skal ikke kunne siges.

Alt skulle jo gerne gå på militær vis, og ved Tuteins fødselsdag var der æresvagt for ham på gårde, men så sluttede dagen også med spisning af smørebrød og servering af kaffepunse i Hollenderibygningen.

Skydningen foregik ude i kredsene, men den store præmieskydning foregik på banerne ved Marienborg, hvoraf der var indrettet flere. På den fine plæne ved gården var der forskellige konkurrencer, og skytterne østfra måtte tidlig op, for de skulle møde på Marienborg kl. 6 om morgenen.

I 1873 ønskede Tutein at trække sig tilbage, men på opfordring modtog han genvalg. Han kunne i de sidste år ikke døje at gå, så han havde en lille vogn, son en mand trak ham rundt i også ud til skydebanen når der var skydning. Der mødte han nemlig altid med sin skyttehue på. For resten afskedigede han denne, Hemming Skomager, sammen med to andre mænd, Morten Jeppesen og Jens Skomager, fordi de ved et valg stemte på en venstremand. Manden, der kørte ham rundt, blev dog antaget 8 dage efter igen og den anden kom igen til høst medens den tredje, der var en dygtig tømrere klarede sig udmærket uden Marienborg.

I 1876 trak Tutein sig tilbage som formand, og der var spænding om valget af formand. Tutein havde sikkert regnet med, at hans godsinspektør Kall var blevet valgt til formand, vel med den tanke, at Marienborg stadig kunne være midtpunkt for det hele, men det blev anderledes. Generalforsamlingen D 1-4-76 valgte borgmester Goos i stege til formand med 18 stemmer, medens godsejeren på klintholm fik 7 stemmer. Til kasserer valgtes prokurator Ulrich Stege, men han fungerede vist ikke længe.

Kim.

Skytteforeningen.

Borgmester Goos, der var valgt til formand i 1876 blev genvalgt i 77, men afgik i 78, hvor Tuteins søn Echerdt atter kommer ind i billedet. Han vælges til formand med 21 stemmer mod 9. hvem der var hans modkandidat beretter protokollen intet om.

Det syntes dog, som der har været nogle spekulationer indenfor foreningen angående afhængighed til Marienborg, for det vedtages at nedsatte et udvalg, der kan lave en plan, så underskuddet kan undgås og ligeledes at holde præmieskydninger for egne midler. Sidst på året vedtages det ved en generalforsamling at kalde foreningen Møns Riffelskytteforening, muligt en slags demonstration, da det nu går mod de politisk bevægede tider. Navnet nævnes dog ikke mere i forhandlingsprotokollen, men i 1885, da provisorieloven kom benyttes navnet Møn Skytteforening.

I 1878 besluttes det at kredsene skal stå selvstendige hvad regnskabsvæsen angår, og øvelseriflerne fordeles til kredsene, medens ekserceregeværerne afleveres til puljen. Ligeledes fordeles ammunitionen mellem kredsene. Det kan se ud til, at al denne tale om at stå på egne ben økonomisk set har afbrudt den sidste forbindelse med Marienborg, for Erhardt Tutein går hurtigt af igen, M. A. Nøhr træder til for at være formand til 1884.

I 1880 er Stege og Nordfeld kredse udgået, i 1883 nævnes en ny kreds, Elmelunde.

Gynmasti kommer nu også ind i billedet, forskellige kredse for hvert år tildelt penge, der bruges til indkøb af redskaber.

Fester og præmieskydning er helt flyttet fra Marienborg og holdes i Skydevænget, på Jens Jensens jord i Bissinge og der nævnes skydning i fanefjord skov. Der var ikke så store præmier at flotte sig med, da tilskuddet fra Marienborg faldt væk, men der var heller ingen afhængighed.

Man havde som nævnt kastet navnet Marienborg Skytteforening væk til fordel for Møn Riffelskytteforening, men dog varsom med brugen af navnet, der virkede udfordrerne på regeringen. Man var nemlig kommet ind i provisorietiden, og folk var utilfredse med regeringens Politik. Ved den provisoriske lov af 1885 var det at vi her i landet fik ”de blå gendarmer” til at overvåge, at befolkningen ikke gik for vidt i modstanden mod regeringens forsvarspolitik. Her var skytteforeningerne en bevægelse, der var særlig grund til at holde øje med, da der her var våben, om end i begrænset omfang, men til gengæld folk der kunne bruge dem.

Men Mønboerne sagdes at være fornuftige. De kastede navnet Riffelforening væk og vedtog ikke at tale politik ved festerne. Øen slap for ”de blå gendarmer” og fik lov at beholde våbnene til skydning, da Peter Larsen Røddinge, der afløste Nøhr som formand i 1884, kunne berolige borgmester Hviid med, at foreningen ikke ville have rifler til at skyde folk med. Ved festerne var der dog polititilsyn, som foreningen måtte betale.

I 1887 er de gamle skyttehuer vist slidt op, for det vedtoges atter at skytterne skulle have særlige huer, men det blev ikke gennemført.

Skyttefesterne blev regelmæssigt holdt år efter år, og arbejdet gik sin rolige gang. I 1887 vedtoges det at anskaffe en hovedfane, og i 1889 kom en ny kreds Stege Landsogn vestre til. I 1892 den 24. juli holdes 25 års jubilæumsfest. Der var på det tidspunkt 409 yngre 157 ældre skytter, og det vedtoges at alle skytter, der havde været med hele tiden, skulle have en bronzemedalje. Der foreslås også, at den der vinder vandrekransen, skal have en plade til fanestangen.

I 1894 afgår Peter Larsen som formand og lære Emil Petersen, Damme vælges i stedet. Skønt det ikke fremgår bestemt af forhandlingsprotokollen, har der vist været nogle interne brydninger indenfor foreningen. Mange yngre skytter havde udmeldt sig lige efter formandsvalget, og ved et møde 30-11-1895 andrager Stege Skyttekreds om, at der laves regler for afstemning når et medlem optages: Halvdelen ved mødet skal stemme for og ved eksklusion skal 2/3 stemme for. Dette vedtoges af hele foreningen 14-3-1896

Om grunden til P. Larsens afgang som formand har han selv sagt, at han gik for en anden kunne komme til. Han lader dog skinne igennem, at han i et blad havde fået en reprimande, fordi han havde sagt, at skydning var en slags sport. Det var forskrækkeligt at sige i de dage, sagde han, men han fik et skrivebord som tak for sit formandskab.

Skytteforeningen

I 1884 var Marienborg og Tutein helt gledet ud af Skytteforenings arbejde, og Marienborg skyttekreds forsvundet. Foreningen havde klaret sig uden det store tilskud, den i sin tid havde fået fra Tutein, og der var fremgang, tros besværligheder.

Tutein døde 1885 og Grev Moltke overtog Marienborg, og som ejer af en af Møns store gårde har han vel ment, at det var rigtigt at gården kom med igen. 25-7-1896 noteres det ved et møde, at skovrider Sørensen meddelte, at der var dannet en ny skyttekreds, Marienborg Skyttekreds. Kredsen blev optaget i foreningen, og allerede ved generalforsamlingen i 1897 vælges greve Moltke som repræsentant.

Foreningen havde fået ny love i 96, og i 98 nævnes det at Møns Skytteforening omfattede 12 kredse, og der var sidste år skudt 53,000 skud. Der var også gang i gymnastikken, hvori 189 mænd i 7 kredse havde deltaget. I 1900 kom Rødkilde gymnastikkreds med.

Foreningen havde brugt forskellige baner ved præmieskydningen, men ønsket var at få en fast bane. Der tales om baner på Nøbøllegårds jord, og avlsbruger P. V. Jensen der havde leveret bane nogle år, tilbyder jord til bane til 2000 kr. pr. td. land. Ved generalforsamlingen 18-3-99 købes imidlertid jord af Olaf Olsen til 1500 kr. pr. td. land, og banerne blev klar så hurtigt at årets præmieskydning kunde foregå der i juli. Banen kostede i alt 2824 kr. og pengene dertil låntes.

Der var da 369 yngre og 185 ældre skytter, 89 gymnaster og 331 bidragsydende medlemmer. Bogø kreds kom med i 1900, og samme år ombyttedes de gamle Reminton geværer med model 89.

Man havde forsøgt, at holde skyttefest én søndag og gymnastikfest en anden søndag, men det gik ikke. Gymnastikken samlede for ringe tilslutning, så det måtte laves om. Resultatet blev da, at det i 1902 vedtoges at holde skydningen én dag og gymnastik og fest en anden dag.

Stadig havde der været konkurrence med københavnske skyttekredse, skiftevis i København og på møn, men i 1902 var der lidt kludder med København Skytteforening om kapskydningen.

Møn Forlangte at 3% af skytterne skulle møde, men det nægtede Københavns Skytteforening. Striden må dog være bilagt, for det blev til en kapskydning hen på sommeren, hvor Mønboerne sejrede med 82 point mod modpartens 79.

Med gymnastikken gik det lidt op eller ned. Der var opvisning på Rødkilde i 1903, hvor 11 kredse deltog, dog hver kreds for sig. Det bedste hold præsenterede så gymnastik ved sommerfesten. Næste år var der kun 4 hold ved opvisningen. Man var ved at blive træt af alle de mange fester og kapskydning er, og det blev til selve præmieskydningen skal foregå på foreningens bane, og ikke, som havde været tale om, rundt på de forskellige baner.

Naturligvis var det meningsløst at skydebanens jord lå øde hen i den tid, der ikke blev skudt på banen. Den samlede bare ukrudt, og jorden blev lejet ud til R. B. Christensen for den årlig leje af 80 kr. årligt i 5 år. Men den måtte ikke anvendes til noget, der kunne genere skydningen.

19. marts 1909 holdtes generalforsamling og det blev en slags mærkedag idet det vedtoges, at foreningen nu ville stille sig velvillig, hvis der var kvinder, der havde lyst til at skyde. Det ses ikke hvor mange der meldte sig.

Vi er nået hen til den tid, da telefonen holdt sit indtog på Møn, og i 1909 spekulerede foreningen på, om det ikke kunne være praktisk med at få anlagt et ringe og telefonanlæg ved skydebanen. Vel kunne man nok hjælpe sig med den almindelige markering, men der var tilfælde, hvor det ville være praktisk at kunne tale lidt med markøren. Der forhandledes derfor med J. K. Jensen, der stod for Møns Telefonvæsen, men anlægget blev ikke til noget. Først i 1923 vedtoges det at anlægge telefon på banen.

I 1910 begynder man at få jubilæumsfornemmelser, og det pålægges kredsforstanderne at indgive en fyldig indberetning til formand Emil Petersen Damme om kredsenes historie fra første begyndelse, så der kan fremkomme et 50 års jubilæumsskrift i 1912 fra Møns Skytteforening.

Da foreningen holdt 25 års jubilæum i 1892 havde man helt bortkastet de første 5 år, da det var Marienborg, der stod for det hele, men nu beslutter man altså også at regne denne tid med, altså fra 1861, da Marienborg Skyttekreds dannedes.

Kim.

Skytteforeningen.

Som nævnt i sidste artikel blev der arbejdet for et 50 års jubilæums skrift indenfor Skytteforeningen, men om det blev ti noget har jeg ikke fået opklaret, men ved sommerfesten i 1912 var der tale om jubilæum. Der var skydning én dag og gymnastik og fest en senere dag, nemlig 24. juli. Efter gymnastikopvisningen talte formanden lærer Emil Petersen Damme, og han udtalte bl.a.: Det er på en måde en jubilæumsfest, vi holder, men når det er 50 års fest, er det lidt sent, det sker. Vi opdagede så sent som i fjord, at det var den 10. marts 1861 at skyttesagen startede på Marienborg ved denne forenings oprettelse. Først var det kun skydning, det drejede sig om, men nu er vi enige om, at det både skal være skydning og gymnastik, så der er ikke mere at strides om der.

Senere talte forstander Moritz Madsen Rødkilde og sagde bl.a.: Der er i de forløbne 50 år dukket så mange andre ting op, som er gået neden om og hjem, men når skydningen har kunnet holde sig gennem alle disse år og endnu trives så godt som nogensinde, så ligger det i, at det er en god og sund bevægelse, som har sin rod i befolkningen.

Det kan nævnes, at der ved præmieskydningen dette år deltog 11 kredse, og Stege søndre blev nr. 1 i skydningen om vandrekransen. De 11 deltagende kredse1 opnåde resultater i følgende orden:

1 Stege Søndre 6 Damsholte Østre

2 Keldby 7 Stege Ndr.

3 Borre 8 Damsholte V.

4 Stege V. 9 Fanefjord

5 Stege By 10 Magleby

11 Elmelunde

Var Mønboerne snedige?

Samme år var følgende notits i Møn folkeblad:

I et festskrift som professor Barslund har skrevet i anledning af Københavns Skytteforenings 50 ars jubilæum i år oplyses det, at al tid, når Københavns Skytteforening konkurrerede med andre skytteforeninger er København blevet sejrende. Kun et par gange er det gået galt. Det er Mønboerne, der ved et snedigt trick besejrede københavnerne.

Mens de selv holdt sig fra de våde vare, beskænkede de gæsterne på den allerbedste vis, og det hjælper kun lidt, at en af de københavnske skytter dr. Warming opfordrede sine venner til at komme bromkalium i deres vin. De ædruelige Mønboer tog sejren hjem.

Samme år 1912 var der olympiske lege i Stokholm og det kan nævnes, at der her deltog 600 danske gymnaster og deraf 150 Kvinder. Danmark blev no. 7 i hele konkurrencen med 19 deltagende nationer.

Møns Skytteforening fik i 1913 et sølvbæger fra overbestyrelsen, der skulle gå på omgang mellem mesterskabsskytterne, men det kunne ikke blive ejendom. Opløses foreningen, tilfalder bægeret et mønsk museum, hvis der fandtes et til den tid.

I 1913 forsvinder Marienborg kreds samt Bogø og Damsholte Østre.

Ved generalforsamlingen 9/4 1914 frasiger Emil Petersen sig stillingen som formand. Han deltog nemlig foruden at være lære og formand her stærkt i det politiske liv. Han blev opstillet til folketinget i 1905 og blev ved et suppleringsvalg samme år valgt til folketingsmand, var ude af tinget fra 1907 til 1910, da han atter blev genvalgt.

I 1913 blev han valgt i Gudmekredsen, hvor han sad til sin død i 1919. Det blev han derfor for meget også at deltage i skyttearbejdet.

Til ny formand valgtes J. Jensen, Stege med 21 stemmer mod 15 til lære Schou, Hårebølle. Forretningsfører var Harpsø der havde afløst den mangeårige indehaver af hvervet Lars Hansen. Han døde i 1970.

Stadig finder vi i protokollen navne på medlemmer der ved forskellige lejligheder har skænket pokaler der vel nu står rundt på øen hos sejrende skytter som et minde om den tid de var blandt de bedste.

1916 var vi inde i krigsårene, og der blev ved generalforsamlingen talt om at undlade dans ved sommerfesten i de alvorlige tider, men det vedtoges dog at feste trods krigen, men kun dans for medlemmer. Festen blev imidlertid ikke til noget, kun skydningen, og patronerne til skydningen kom så sent, at der ikke blev tid til at lave fest.

I 1917 var det sparetider også for patronernes vedkommende, og der indsamledes så mange hylstre som muligt på skydebanerne.

Samme år ved generalforsamlingen valgtes J. P. Larsen, Tøvlde til formand

I 1918 forelå skrivelse om at gymnastik skal ligestilles med skydning, og kvinder har ret til optagelse i skytteforeningen som aktive medlemmer. Der blev i 1920 dannet et særligt gymnastikudvalg, hvor lære Gregersen, Rødkilde bliver formand. På generalforsamlingen 22 marts 1925 overtager Chr. Skov, Nøreby formandshvervet og Viktor Nielsen Sparesminde foreslår at trommen ikke skal bruges ved udmarchen til skydebanen. Han har vel ment at den lavede for meget spartakkel.

Samarbejdet mellem skytter og gymnaster har formentlig ikke været som nogen ønskede, for ved generalforsamlingen 14 marts 1927 oplystes det, at i nogle kredse havde gymnastik og skydning delt sig i hver sin kreds. Chr. Hjelmager, Hjelm foreslog at dele foreningerne i skytter og gymnastikforeninger. Det vedtoges med 62 stemmer mod 44 at nedsætte et udvalg til at tage sig af sagen. Adskillelsen blev dog ikke til noget, for allerede i april vedtoges det med 61 stemmer mod 45 at alt skulle blive som det var.

Det sidste, jeg kan meddele fra den gamle protokol, som jeg har fået lov at låne, er et spørgsmål om økonomi. Man havde bedt Arnt Jensen, Slagelse om at komme som taler ved skyttefesten, men han meddelte at han kun kunne komme pr. bil, og det fandt man blev for kostbart.

Kim.

Marienborg Skytteforening.

I de erindringer som afdøde Gdr. P. Larsen Rødding har optegnet, og som jeg har fået lov at kikke i, optager skyttesagen et stort kapitel.

Larsen skriver, at han er en af de få nulevende, der har set Marienborg Skytteforenings tilblivelse, og han er opfordret til at meddele lidt derom. Han gør det med glæde, da det er en sag, han personligt har haft glæde og fornøjelse af. Larsen døde i 1937, 87 år gammel, og dette er skrevet nogle år før han døde.

Marienborg Riffelskytteforening er stiftet af Hofjægermester P. A. Tutein 1861 på Marienborg. Larsen mindes at han som dreng i 1862 så skytterne ca. 30 komme marcherende med den dengang ny fane, der var skænket af fru Tutein ( Den eksistere i nu og hænger i Damsholte Skytteforenings klublokale ) og to spillemænd foran blæsende Den tapre landsoldat. Ved den gamle hovedbygning på Marienborg uddelte fru Tutein præmierne til skytterne.

Fanen blev præsenteret for Larsen på hans 85 års fødselsdag. Den ejedes da af Damsholte vestre kreds og blev i de 11 år Larsen var formand for Møns Skytteforening benyttet som hovedfane. Da var der på den anden side sat et stykke tøj med : Møns Skytteforening. da han ikke var formand mere, kom den tilbage til Damsholte vestre kreds igen. Mads Nøhrs og Larsens Hustruer satte sig da i spidsen for en indsamling til en fane for Møns Skutteforening.

I 1863 var der 50 skytter, men året efter, krigsåret, var der ingen skydning. Da var det andre steder en på Møn kampen stod.

I 1865 kom Fanefjord med, og Skovrider Petersen blev leder af skydningen ved Præstebjerg, og i 1866 blev foreningen udvidet til hele Møn. Der blev dannet kredse i hvert sogn i Landsognet 2 kredse, en søndre og en nordre kreds.

1861 kom Larsen med som skytte, et tidspunkt han sikkert har afventet med spænding, da 18 års alderen forlangtes for aktive skytter.

Der var udlånt 500 eksercitsgeværer til skytteforeningerne af staten, og geværøvelse blev indført i alle kredse. Kontingentet var 1 Rigsdaler eller 2 Kroner om året, og herfor fik hver skytte 50 skud. Men hver skytte skulle købe en skyttehue, der kostede 4 Mark ( 1,33 kr. ) . Kredsformænd, bestyrelse og befalingsmænd havde sølvsnor om huen, formanden 2 sølvsnore.

Formand P. A. Tuetin havde altid sin skyttehue på, når han kom ud at se på skytterne, som han kaldte sine kælebørn. Han blev i sine senere år trukket på en lille vogn, da han havde dårlige ben og ikke kunne gå, men han kom næsten hver søndag.

Skydebanen var dengang ved marienborg lysthave, 300 alens bane ( 188 m ) i skoven langs jordvolden til enkebøllemarken, 400 alens banen ( 251 m ) udenfor jordvolden. ( Det var her på dette sted tyskerne under sidste verdenskrig begyndte at lavedækpladser til flyvemaskiner med flyveplads udenfor på marken ).

De første kredsformænd var alle ældre mænd, sognefode Bendt Larsen, Lind, senere Hans Rasmussen, Røddinge og Jens Nielsen, Lind.

Foruden de nævnte baner var der lavet 6 – 8 baner til præmieskydning midt i dyrehaven, ligesom der lå en plads på ca. 2 tdr. land under nogle store bøgetræer til at holde skyttefest på. Den blev anlagt som lysthave med græsplæner og gange. Og Tutein lod bygge en pavillon til beværtning ved skydningen. Den blev flyttet til Rytsebæk.

Tutein havde udgivet en lille bog om skytteforeningerne og deres fremtid, hvori han mente, at de kunne erstatte noget af garnisonstiden.

Engang havde Tutein fået 4 kammersangere herover til en skyttefest for at de skulle synge for skytterne, lige som han også en sommer havde fået en løjtnant Vagner herover for at lære mønboerne at skyde. Han havde været med i den tysk-franske krig som frivillig på den franske side, og han rundt til alle kredsene.

Der var konkurrence på Tuteins fine plæne ved præmieskydningen, og han så helst Marienborg kreds som den bedste. Der var årligt nogle fællesøvelser på Marienborgs marker for de vestre kredse og øster på for kredsene der. Ved selve skyttefesten kunne de østre kredse godt nå til Marienborg til udmarchen klokken 6 om morgenen

i 1869 var Københavns Skytteforening herover, men de tabte ved kapskydningen med Mønboerne. Tutein ordnede alt med indkvarteringen, og hans pengepung var altid åben når det gjaldt skytteforeningen.

Ved Tuteins fødselsdag var der vagt på gården på militær vis, og dagen endte med spisning med smørebrød og kaffepunch i den gamle Hollenderribygning.

I 1871 var Marienborg skytteforening i København til kapskydning. Tutein var ved dampskibsbroen ved afrejsen, og i en tale advarede han mod ”pigerne og vinen”, for så bliver hånden usikker, sagde han. Mønbogerne tabte i skydningen, men om det var pigerne eller vinen eller noget helt andet, der havde skylden, skal ikke kunne siges.

Da Tutein blev ældre trak han sig tilbage som formand for foreningen, og det var hans mening, at de skulle vælge inspektør Kall til formand, men det skete ikke. Det blev borgmesteren i Stege, der blev valgt, og skytteforeningerne blev døbt om til Møns Skytteforening. og det viste sig straks, at det ikke var gunstigt for foreningen. Tutein trak sig tilbage som bidragsyder, bogmesteren rejste til en badeanstalt, og kom ikke hjem mere.

Mads Nøhr blev nu valgt til formand, og skyttefesten blev holdt hos sognefode Jens Jensen Bissinge.

Marienborg Skytteforening var nu ude af billedet for en tid, men den var ikke helt glemt, derom senere.

Kim.

Møns Skytteforeninger

Efter at Marienborg Skytteforening, som vi har set, forsvandt, og navnet Møns Skytteforening trådte i stedet, mistede Tutein og Marienborg interessen for foreningen, og hans før så rigelige økonomiske støtte forsvandt. Det var, som om han havde betragtet det hele som det skulle dreje sig om Marienborg og reklamere for ham og godset, og når dette ikke mere var tilfælde, så betød skyttesagen ikke mere for ham.

I 1884 blev jeg valgt til formand for Møns Skytteforening, skriver Peter Larsen Røddinge i sine erindringer, men jeg gjorde det på betingelse af, at jeg ville have lov at tage en sekretær til hjælp. Jeg tog da den kendte fotograf Lars Hansen til hjælper, og han var en fordringsfri mand.

Første skyttefest blev holdt i Bissinge, men så blev den flyttet til stege, og det gik godt til provisoriumtiden, men vi kunne ikke flotte os med præmier som i Tuteins tid. Da var det sådan, at den bedste skytte i hver kreds fik en riffel uanset hvor mange point han havde. De øvrige præmier fordeltes på alle kredsene.

Så kom provisoriumtiden, og mange steder blev skytteforeningerne døbt om til riffelforeninger. Vi blev også opfordret dertil her på Møn. Bestyrelsen blev sammenkaldt, men ingen ville udtale sig før mig. Jeg udtalte da, at vi jo havde erfaret, hvad det havde kostet, da vi tog navneforandring før. Det vedtoges at vi ikke skiftede navn, og at der ikke måtte tales politik ved fællessammenkomsterne.

I Stege by var dannet en skytteforening med gartner Jensen som formand, men de måtte låne rifler privat. Ved skyttefesten måtte så ingen tale politik, og som formand talte jeg for skyttebevægelsen. Gartner Jensen havde bedt bestyrelsen, om han på egne vegne måtte udbringe et leve for Kongen, og det fik han lov til, men det blev kun et svagt leve, men alt gik fredeligt.

Det viste sig også senere, at vi havde båret os fornuftigt ad, da alle de foreninger, der havde taget navneforandring straks blev forbudt, og statstilskuddet taget fra dem.

Der blev udstedt et riffelprovisorium, hvorved de blå gendarmer ko til verden, og de blev ikke let at slippe af med igen. Dem slap vi for her på Møn, og vi fik lov at køre videre med skydningen, kun skulle vi have borgmesterens tilladelse for at få rifler, og det gik meget let. Borgmesteren sendte bud efter mig, for at vi kunne tale om det. Vi blev hurtig enige om, at vi ikke ville have rifler til at skyde folk med, så der var ingen vanskeligheder.

Borgmester Hviid har senere takket mig, skriver Larsen, for at vi ingen gendarmer fik til Møn. De havde kun været til ulempe, hvor de kom. Men alt kom jo ikke rigtigt i gænge igen, før bojsen fik lavet forliget, og det fik han kun liden tak for. Sådan går det næsten altid, at utak er verdens løn.

I 1894 trak Peter Larsen fra skytteforeningen, ikke fordi han havde tabt interessen, men han ønskede, at andre skulle til. Han havde også fået en reprimande i et blad, fordihan havde sagt, at skydning var en slags sport. Det var forskrækkeligt at sige i de dage, udtalte Larsen selv, da han fyldte 85 år.

Ved afgangen son formand fik han foræret et flot skrivebord, og da han havde været skytte i 50 år udsatte han et sølvbæger som præmie ved skydningen magen til et, han selv vandt i 1868.

Damsholte Vestre Skyttekreds.

Ved en fest for skyttesagen, der blev holdt i Damsholte vester skyttekreds d. 15 – 7 – 1962 blev minderne fra de mange år trukket frem. Efter at Larsen havde trukket sig tilbage har der i denne kreds været et utal af formænd, og de fleste har holdt pladsen i få år. Enten har de ikke haft interessen nok for sagen, eller de har syntes arbejdet var for stort i forhold til det, der kom ud af det. En mand har dog trodset alle besværligheder gennem omkring 50 år dels i bestyrelsen og dels som formand, om end ikke i et stræk. Det er Muremester Laurits Nielsen Røddinge. Han var formand fra 1921 til 1923 og igen fra 1937 til han nu i 1970 trak sig tilbage.

Det er mange timer Laurits har tilbragt på skydebanen, altid optaget af, at alt blev tilrettelagt på bedste måde og gik som det skylle.

Som omtalt skænkede fru totein for omtrendt hundred år siden en fane til skyttekredsen, og gennem årene var den opbevaret i Damsholte vestre Skyttekreds. Ved hundred års jubilæet skængede grevinde Moltke Marienborg. Foreningen en ny fane med navnet marienborg på. Den opringlige fane kom hjem til Marienborg, og grevinde Mottke, der var med ved festen lovede, at den skulle opbevares på godset, hvor den høre hjemme.

I øvrigt er skydebanerne nu flyttet til Marienborg til samme sted hvor der før har været skydebaner

Kim.

2001

Skydningen på Marienborg er opgivet efter at ejeren Birgitte Natorp, født Moltke, kun ville tillade skydning i marts måned

Hjemmeværnet har fået samme besked og fjerner nu markørgraven. Herefter skydes der udendørs på banerne i Stege mark.

Poul Henning Madsen

Den gamle fane

Den gamle fane kom tilbage til Damsholte Skytteforening ved 125 års jubilæumsfesten i ”Håbet” d. 15 marts 1986, hvor den blev overdraget af inspektør Erik Sparsø Marienborg.

Den var i en meget dårlig stand, men blev renoveret for 11000,00 kr.

Marienborg gav 3000,00 kr.

Foreningen 5000,00 kr.

Møns bank og bikuben 3000,00kr.

Renoveringen blev ved råd fra Nationalmuseet i brede, foretaget på langeland af en tidligere ansat.

Duen blev fornyet og indfarvet som den gamle. De to runde stykker stof med broderet skrift blev renset og påsyet.

Fanen hænger i forenings samlingslokale i kælderen under Møn Friskole. ( Gammelsøskolen )

Fanen vendes hvert år ved generalforsamlingen. Skabet til opbevaring blev bygget af Kaj Jensen. Hjelm, og det kostede 5000,00kr.

1 september 2005, Poul Henning Madsen Ny Æbelnæs