Marienborg Skytteforening.

I de erindringer som afdøde Gdr. P. Larsen Rødding har optegnet, og som jeg har fået lov at kikke i, optager skyttesagen et stort kapitel.

Larsen skriver, at han er en af de få nulevende, der har set Marienborg Skytteforenings tilblivelse, og han er opfordret til at meddele lidt derom. Han gør det med glæde, da det er en sag, han personligt har haft glæde og fornøjelse af. Larsen døde i 1937, 87 år gammel, og dette er skrevet nogle år før han døde.

Marienborg Riffelskytteforening er stiftet af Hofjægermester P. A. Tutein 1861 på Marienborg. Larsen mindes at han som dreng i 1862 så skytterne ca. 30 komme marcherende med den dengang ny fane, der var skænket af fru Tutein ( Den eksistere i nu og hænger i Damsholte Skytteforenings klublokale ) og to spillemænd foran blæsende Den tapre landsoldat. Ved den gamle hovedbygning på Marienborg uddelte fru Tutein præmierne til skytterne.

Fanen blev præsenteret for Larsen på hans 85 års fødselsdag. Den ejedes da af Damsholte vestre kreds og blev i de 11 år Larsen var formand for Møns Skytteforening benyttet som hovedfane. Da var der på den anden side sat et stykke tøj med : Møns Skytteforening. da han ikke var formand mere, kom den tilbage til Damsholte vestre kreds igen. Mads Nøhrs og Larsens Hustruer satte sig da i spidsen for en indsamling til en fane for Møns Skutteforening.

I 1863 var der 50 skytter, men året efter, krigsåret, var der ingen skydning. Da var det andre steder en på Møn kampen stod.

I 1865 kom Fanefjord med, og Skovrider Petersen blev leder af skydningen ved Præstebjerg, og i 1866 blev foreningen udvidet til hele Møn. Der blev dannet kredse i hvert sogn i Landsognet 2 kredse, en søndre og en nordre kreds.

1861 kom Larsen med som skytte, et tidspunkt han sikkert har afventet med spænding, da 18 års alderen forlangtes for aktive skytter.

Der var udlånt 500 eksercitsgeværer til skytteforeningerne af staten, og geværøvelse blev indført i alle kredse. Kontingentet var 1 Rigsdaler eller 2 Kroner om året, og herfor fik hver skytte 50 skud. Men hver skytte skulle købe en skyttehue, der kostede 4 Mark ( 1,33 kr. ) . Kredsformænd, bestyrelse og befalingsmænd havde sølvsnor om huen, formanden 2 sølvsnore.

Formand P. A. Tuetin havde altid sin skyttehue på, når han kom ud at se på skytterne, som han kaldte sine kælebørn. Han blev i sine senere år trukket på en lille vogn, da han havde dårlige ben og ikke kunne gå, men han kom næsten hver søndag.

Skydebanen var dengang ved marienborg lysthave, 300 alens bane ( 188 m ) i skoven langs jordvolden til enkebøllemarken, 400 alens banen ( 251 m ) udenfor jordvolden. ( Det var her på dette sted tyskerne under sidste verdenskrig begyndte at lavedækpladser til flyvemaskiner med flyveplads udenfor på marken ).

De første kredsformænd var alle ældre mænd, sognefode Bendt Larsen, Lind, senere Hans Rasmussen, Røddinge og Jens Nielsen, Lind.

Foruden de nævnte baner var der lavet 6 – 8 baner til præmieskydning midt i dyrehaven, ligesom der lå en plads på ca. 2 tdr. land under nogle store bøgetræer til at holde skyttefest på. Den blev anlagt som lysthave med græsplæner og gange. Og Tutein lod bygge en pavillon til beværtning ved skydningen. Den blev flyttet til Rytsebæk.

Tutein havde udgivet en lille bog om skytteforeningerne og deres fremtid, hvori han mente, at de kunne erstatte noget af garnisonstiden.

Engang havde Tutein fået 4 kammersangere herover til en skyttefest for at de skulle synge for skytterne, lige som han også en sommer havde fået en løjtnant Vagner herover for at lære mønboerne at skyde. Han havde været med i den tysk-franske krig som frivillig på den franske side, og han rundt til alle kredsene.

Der var konkurrence på Tuteins fine plæne ved præmieskydningen, og han så helst Marienborg kreds som den bedste. Der var årligt nogle fællesøvelser på Marienborgs marker for de vestre kredse og øster på for kredsene der. Ved selve skyttefesten kunne de østre kredse godt nå til Marienborg til udmarchen klokken 6 om morgenen

i 1869 var Københavns Skytteforening herover, men de tabte ved kapskydningen med Mønboerne. Tutein ordnede alt med indkvarteringen, og hans pengepung var altid åben når det gjaldt skytteforeningen.

Ved Tuteins fødselsdag var der vagt på gården på militær vis, og dagen endte med spisning med smørebrød og kaffepunch i den gamle Hollenderribygning.

I 1871 var Marienborg skytteforening i København til kapskydning. Tutein var ved dampskibsbroen ved afrejsen, og i en tale advarede han mod ”pigerne og vinen”, for så bliver hånden usikker, sagde han. Mønbogerne tabte i skydningen, men om det var pigerne eller vinen eller noget helt andet, der havde skylden, skal ikke kunne siges.

Da Tutein blev ældre trak han sig tilbage som formand for foreningen, og det var hans mening, at de skulle vælge inspektør Kall til formand, men det skete ikke. Det blev borgmesteren i Stege, der blev valgt, og skytteforeningerne blev døbt om til Møns Skytteforening. og det viste sig straks, at det ikke var gunstigt for foreningen. Tutein trak sig tilbage som bidragsyder, bogmesteren rejste til en badeanstalt, og kom ikke hjem mere.

Mads Nøhr blev nu valgt til formand, og skyttefesten blev holdt hos sognefode Jens Jensen Bissinge.

Marienborg Skytteforening var nu ude af billedet for en tid, men den var ikke helt glemt, derom senere.