DDS siden 1861

De Danske Skytteforeninger er Danmarks ældste idræts- og fritidsorganisation.

Skyttebevægelsen i Danmark tog sin begyndelse den 19. januar 1861 med kaptajn H. P.V. Mønsters indlæg i avisen Fædrelandet. Her blev der agiteret for oprettelse af skytteforeninger efter engelsk forbillede. Artiklen blev vel modtaget, og allerede den 10. februar 1861 kunne der afholdes stiftende generalforsamling i København. På denne generalforsamling blev Centralkomitéen for Oprettelse af Skytteforeninger dannet og kom til at bestå af 15 prominente personer.

Ved årsskiftet 1861/1862 var der oprettet 33 kredsforeninger med ca. 2000 tilmeldte geværskytter. I perioden frem til det skæbnesvangre år 1864 blev der yderligere oprettet ca. 80 kredsforeninger. Krigen 1864 satte kun en midlertidig stopper for oprettelsen af nye skytteforeninger, og fra 1865 kom der både en ny centralkomité og den første amtsskytteforening, Svendborg, blev dannet.

 

1871 fik man igen en ny centralkomité. Der blev oprettet et repræsentantskab og indført et kontingent. Samme år blev Centralkomitéen ændret til Overbestyrelsen for de danske Skytteforeninger. Den første etableringsfase var nu overstået, men man fortsatte med at oprette nye skytteforeninger. I 1879 udgav Overbestyrelsen Haandbog for Skytteforeningerne, en forløber for den nuværende Skyttebog.

I 1885 kom den provisoriske Riffellov, der skulle ramme de nyligt oprettede riffelforeninger. Riffelforeningerne var officielt foreninger, der havde til formål at skaffe våben til skyttebevægelsen, men det skjulte formål var at være en væbnet enhed, der skulle vælte Estrups provisoriske regering. Indgrebet gik imidlertid ikke kun ud over riffelforeningerne, også de etablerede kreds- og amtsforeninger blev ramt af Riffelloven. Loven skabte megen uro blandt de danske skytter, en uro, som først ophørte omkring 1893.

Fra 1890 indførtes fastere rammer for skydeuddannelsen – bl.a. ved kurser, hvor man på højskolerne uddannede delingsførere i både gymnastik og skydning. Efter et længere tilløb gik man i 1910 over til ring-skiver. Skive nr. 1 på 200 meter blev hermed indført og har tjent de danske skytter lige siden. Det samme gælder den internationale 300 meter-skive, der stammer fra 1898 og uændret er anvendt siden sin konstruktion.

1907 fik kvinder lov til at deltage i skydningerne, og fra 1918 kunne de endog optages som medlemmer.

I 1919 oprettedes De Danske Skytte- og Gymnastikforeninger – DDS&G. Det var ikke specielt gode år for skydesporten, og den nye organisation blev i 1930 rekonstrueret, så den øvrige idræt også kom med i organisationen, der nu lød navnet De Danske Skytte, Gymnastik & Idrætsforeninger (DDSG&I). Efter depressionen, der havde gjort et indhug i medlemstallet, måtte man samarbejde. 1930’erne var ikke gode år for dansk skydning, da det var dyrt med våben og ammunition.

2. verdenskrig fik en katastrofal betydning for skytterne, idet så godt som alle geværer blev konfiskeret af tyskerne og sendt til Tyskland for aldrig at dukke op igen. Efter krigen blev en anmodning til de allierede om lån af 10.000 mausergeværer afslået. Her trådte vore svenske venner til og lånte de danske skytter 10.000 svenske skytteforeningsgeværer (Carl Gustav), der først blev leveret tilbage i 1952.

Efter krigen strømmede det ind med nye medlemmer, men mangel på våben og ammunition ændrede hurtigt dette, så medlemstallene blev mere normale. I 1947 begyndte man at skyde terrænskydning, en skydning, der er blevet et særkende for De Danske Skytteforeninger.

1960’erne bragte en opblomstring for skydning i Danmark. Det skyldtes specielt, at mange børn og unge begyndte at gå til skydning. Organisationen har samtidig formået at gøre en stor indsats på børne- og ungdomsområdet.

Pistolskydning er nok en af de største ændringer og fornyelser i organisationens historie. I 1972 kom pistolskydning på programmet, og fra 1978 indførtes pistolterrænskydning.

1989 indførtes det Skandinaviske gevær Sauer STR 200 som reglementeret gevær.

I 1991 indførtes skydning med grovpistol/grovrevolver på terræn. Vi har fået ændrede skiver på kortdistance, indført Anschütz-geværer, og fra 1996 er skydning med luftvåben med på programmet. Der er bygget mange nye skydebaneanlæg, en del med elektronisk markering på både 50, 200 og 300 meter.

I 1992 ændredes D.D.S.G & I således, at skytterne blev sig selv i De Danske Skytteforeninger, mens den resterende organisation gik sammen med De Danske Gymnastik- og Ungdomsforeninger under det nye navn Danske Gymnastik & Idrætsforeninger (DGI). De Danske Skytteforeninger blev associeret med DGI, og bestyrelsen fik plads i DGI’s landsledelse.

1995 blev året for indførelse af skoleskydning. Her håber organisationen på, at man kan komme i kontakt med mange potentielle medlemmer.
I 1871 fik man igen en ny centralkomité. Der blev oprettet et repræsentantskab og indført et kontingent. Samme år blev Centralkomitéen ændret til Overbestyrelsen for de danske Skytteforeninger. Den første etableringsfase var nu overstået, men man fortsatte med at oprette nye skytteforeninger. I 1879 udgav Overbestyrelsen Haandbog for Skytteforeningerne, en forløber for den nuværende Skyttebog.

I 1885 kom den provisoriske Riffellov, der skulle ramme de nyligt oprettede riffelforeninger. Riffelforeningerne var officielt foreninger, der havde til formål at skaffe våben til skyttebevægelsen, men det skjulte formål var at være en væbnet enhed, der skulle vælte Estrups provisoriske regering. Indgrebet gik imidlertid ikke kun ud over riffelforeningerne, også de etablerede kreds- og amtsforeninger blev ramt af Riffelloven. Loven skabte megen uro blandt de danske skytter, en uro, som først ophørte omkring 1893.

Fra 1890 indførtes fastere rammer for skydeuddannelsen – bl.a. ved kurser, hvor man på højskolerne uddannede delingsførere i både gymnastik og skydning. Efter et længere tilløb gik man i 1910 over til ring-skiver. Skive nr. 1 på 200 meter blev hermed indført og har tjent de danske skytter lige siden. Det samme gælder den internationale 300 meter-skive, der stammer fra 1898 og uændret er anvendt siden sin konstruktion.

1907 fik kvinder lov til at deltage i skydningerne, og fra 1918 kunne de endog optages som medlemmer.

I 1919 oprettedes De Danske Skytte- og Gymnastikforeninger – DDS&G. Det var ikke specielt gode år for skydesporten, og den nye organisation blev i 1930 rekonstrueret, så den øvrige idræt også kom med i organisationen, der nu lød navnet De Danske Skytte, Gymnastik & Idrætsforeninger (DDSG&I). Efter depressionen, der havde gjort et indhug i medlemstallet, måtte man samarbejde. 1930’erne var ikke gode år for dansk skydning, da det var dyrt med våben og ammunition.

2. verdenskrig fik en katastrofal betydning for skytterne, idet så godt som alle geværer blev konfiskeret af tyskerne og sendt til Tyskland for aldrig at dukke op igen. Efter krigen blev en anmodning til de allierede om lån af 10.000 mausergeværer afslået. Her trådte vore svenske venner til og lånte de danske skytter 10.000 svenske skytteforeningsgeværer (Carl Gustav), der først blev leveret tilbage i 1952.

Efter krigen strømmede det ind med nye medlemmer, men mangel på våben og ammunition ændrede hurtigt dette, så medlemstallene blev mere normale. I 1947 begyndte man at skyde terrænskydning, en skydning, der er blevet et særkende for De Danske Skytteforeninger.

1960’erne bragte en opblomstring for skydning i Danmark. Det skyldtes specielt, at mange børn og unge begyndte at gå til skydning. Organisationen har samtidig formået at gøre en stor indsats på børne- og ungdomsområdet.

Pistolskydning er nok en af de største ændringer og fornyelser i organisationens historie. I 1972 kom pistolskydning på programmet, og fra 1978 indførtes pistolterrænskydning.

1989 indførtes det Skandinaviske gevær Sauer STR 200 som reglementeret gevær.

I 1991 indførtes skydning med grovpistol/grovrevolver på terræn. Vi har fået ændrede skiver på kortdistance, indført Anschütz-geværer, og fra 1996 er skydning med luftvåben med på programmet. Der er bygget mange nye skydebaneanlæg, en del med elektronisk markering på både 50, 200 og 300 meter.

I 1992 ændredes D.D.S.G & I således, at skytterne blev sig selv i De Danske Skytteforeninger, mens den resterende organisation gik sammen med De Danske Gymnastik- og Ungdomsforeninger under det nye navn Danske Gymnastik & Idrætsforeninger (DGI). De Danske Skytteforeninger blev associeret med DGI, og bestyrelsen fik plads i DGI’s landsledelse.

1995 blev året for indførelse af skoleskydning. Her håber organisationen på, at man kan komme i kontakt med mange potentielle medlemmer.